Udflugter
(Showing: 18 of 21 total listings)Min antal: 2 | Max antal: 20
DKK 6031
Burma – Det Glemte Paradis
Sawan Travel kan nu tilbyde en enestående privattur til de absolut mest seværdige steder i Burma.
Der er stadig ikke mange udlændinge som finder vej til Burma. Derfor er det et rigtig godt tidspunkt nu hvis du vil opleve landet før turismen for alvor kommer igang i det smukke land. Et fantastisk venligt folkefærd venter dig i det glemte paradis. Fra den spændende hovedstad Yangon til tempelbyen Bagan og fra historiske Mandalay til det smukke Inle Lake i det østlige Burma. Det er otte fantastiske dage hvor du kan vælge at afslutte med badeferie i Burma eller flyve tilbage til flere eventyr i Thailand.
Dag 1 : Bangkok – Yangon (med fly)
Efter blot en times flyvning ankommer du til Yangons internationale lufthavn hvor I møder jeres guide. I bliver kørt til Panorama hotel som er et godt turistklasse hotel og som ligger helt centralt i Yangon. Eftermiddagen er til fri disposition. Forkæl jer selv og byd Burma velkommen med en High Tea på historiske Strand hotel. Om aftenen besøges den storslåede Shwedagon pagode som er Burmas største helligdom, hvor de lokale kommer og ofrer og beder. Overnatning på Panorama hotel.
Dag 2: Yangon – Bagan (med fly)
Efter morgenmad er der afgang til Yangons lufthavn hvor vi tidligt om morgenen flyver til Bagan (80 minutter). Efter ankomst til Nyaung Oo Lufthavn, kører vi direkte til Kumudra Hotel (junior Suite), hvor der er tid til et bad og en forfriskning. Dagen bruges på at udforske Bagan. Bagan er Sydøstasiens største samling af templer og pagoder. Selvom Bagan ikke har været beboet siden det 13. århunderede hvor mongolernes Kublai Khan hærgede området kan man fortsat finde mere end 2000 templer inden for området.
Det er et utroligt syn at stå i toppen af et af templerne og kigge ud over et landskab hvor det virker som at nogen engang har drysset hundrevis af templer ned fra himlen over et enormt område. Selv de mindst tempel interesserede besøgende må overgive sig i Bagan.
Udover det farverige Nyaung Oo lokale marked, skal vi opleve Shwezigon pagoden, Wetkyi-in Gubyaukkyi et grotte tempel med meget smukke og særprægede kalkmalerier samt det elegante Htilominlo Tempel (kendt for sin gips udskæringer) og Tharaba Gate. Senere skal vi opleve Ananda Okkyaung (en af de få overlevende murstensklostre fra begyndelsen af Bagan perioden), Thatbyinnyu pagoden (den højeste i Bagan, 61 m) og Dhammayangyi Templet (kendt for sit bemærkelsesværdige murværk).
Nyd solnedgangen på en af de højeste templer i Bagan. Overnatning på Kumudra Hotel (Junior Suite)
Day 3: Bagan
Efter morgenmaden besøger vi Myinkaba landsbyen og ser processen med traditionel lak-ware, en af de bedst kendte Myanmar håndværk og en specialitet i Bagan. Vi besøger herefter Myinkaba Gubyaukkyi (et tempel med megen hindu indflydelse) og Manuha templet som er bygget af den tilfangetagne konge Thaton.
Om eftermiddagen kører vi en tur til landsbyen Minnanthu. I det område skal vi besøge nogle af de mest spændende templer som Payathonzu, Lemyethnar, Sinbyushin, Nandaminnya samt Minnanthu klosteret. Enjoy solnedgangen over Ayeyarwaddy floden ved Bupaya. Overnatning på Kumudra Hotel ( Junior Suite) i Bagan.
Dag 4 : Bagan - Mandalay (med fly)
Efter morgenmad på hotellet er der afgang til Nyaung Oo Airport, hvorfra vi skal ud på en kort flyvning til mandalay. Efter indkvartering på Emerald Land Inn skal vi på en byrundtur, hvilket inkluderer Mahamuni
Pagodaen om er kendt for sin buddha statue med guld blade. Vi skal opleve lokale kunstneres værksteder hvor der laves, træskærerarbejde, guldblade, marmorstens udhugning og meget andet. Vi skal opleve Shwe Inn Bin klostret som er en speciel udgave af burmesisk træarkitektur og vi skal på det lokale marked Zegyo. Overnatning bliver på Emerald Land Inn.
Dag 5 : Mandalay
Efter morgenmad tager vi på ekscursion til den gamle kongeby Amarapura. Vi besøger Mahagandayone Klosteret, hvor mere end tusind munke lever og studerer. Derefter besøger vi U Bein broen over Taungthaman søen som er verdens længste teaktræs bro. Vi skal endvidere besøge Atumashi klosteret (det uforlignelige Kloster) og Kuthodaw Pagoden med sine 729 marmor stens plader af buddhistiske skrifter (kendt som verdens største bog ). Nyd solnedgangen og den fantastiske udsigt fra Mandalay Hill. Overnatning på Emerald Land Inn.
Dag 6 : Mandalay – Hebo – Inle Lake (med fly)
Om morgenen skal vi endnu engang ud på en lille flyvetur. Denne dag går turen til Hebo som ligger i Shan staten. Vi skal ud på en times smuk køretur som ender ved Nyaung Shwe molen ved Inle Lake. Inle Lake er endnu et højdepunkt på en Burma rejse. Nogen kalder det Burmas svar på Venedig.
Hele dagen skal vi selvfølgelig på rundtur på Inle søen i privat båd. Vi skal opleve de efterhånden verdensberønte lokale fiskere der roer med det ene ben. Vi skal opleve de flydende haver der er lavet på et fundament af vandhyacinter og forankret til bunden med bambusstænger. Besøg en flydende landsby ved Ywama (søens downtown), hvor man kan være heldig at opleve flydende marked. Turen omfatter også et besøg i Phaung Daw Oo pagoden, et besøg til landsbyen Inpawkhon der lever af væveri samt et besøg til klosteret med de hoppende katte. Mest af alt skal vi bare opleve det lokale liv på søen som det udfolder sig set tæt på fra vores båd. Overnatning på Sky Lake Inle Resort (Superior Room )
Dag 7 : Inle Lake – Heho – Yangon: (med fly)
Om morgenen transfer til Nyaung Shwe anløbsbro med privat båd og derefter igen en køretur til Heho lufthavn for fly til Yangon. Ved ankomsten bliver det et gensyn med Panorama Hotel. Om eftermiddagen er der shopping mulighed i Bogyok Aung San Marked som er byens travleste og mest livlige basar. Vi skal herefter opleve Rangoons vartegn Sule Pagodaen og herefter Botataung pagoden, den kinesiske by og frugtmarkedet. Overnatning Panorama Hotel (Deluxe værelse).
Dag 8: Yangon - Bangkok (med fly)
Vi besøger om morgenen den liggende Buddha Chaukhtatkyi og herpå Karaweik Royal Barge (en kongelig flydende pram på Kandawgyi søen. Herefter går turen til lufthavnen hvorfra der ikke langt til Thailands fantastiske strande.
Turen inkluderer :
-Overnatning med morgenmad
-Engelsktalende guide på de forskellige destinationer. Samme guide
på hele turen kan arrangeres for et mindre tillæg
-Private airconditionerede køretøjer på alle strækninger
-Alle entreer
-Indenrigsflyvning (Yangon / Bagan / Mandalay / Heho / Yangon)
-Privat båd for Inle Lake båd udflugt
-Porter gebyrer i lufthavne
-Vand og tissues på turene
Ikke med i prisen
-Internationale flyvninger
-Internationale lufthavn afgang skat USD 10 per person
-Måltider (frokost / aftensmad)
-Andre udgifter af personlig art, såsom vasketøj, souvenirs, drikkepenge, kamera / video gebyrer, ect ...
-Enhver tjenesteydelser, som ikke er nævnt i omfatte tjenesteydelser.
Pris ved 2-3 personer: 5.850 dkk
Pris ved 4-5 personer op: 5185 dkk
Singleroom tillæg: 750 dkk
Burma – Praktiske oplysinger
Særlige forhold vedrørende rejser i Myanmar
Myanmar (Burma) er blevet ledet af et militærregime siden 1962. I 1990 blev et demokratisk valg gennemført og Aung San Suu Kyi og hendes parti NLD vandt suverænt, men militærregimet nægtede at opgive magten og Aung San Suu Kyi har siddet i husarrest indtil for nyligt.
Aung San Suu Kyis har tidligere opfordret til at undgå turisme til Myanmar (Burma) på grund af den økonomiske gevinst, dette kan bringe til regimet. Aung San Suu Kyis nuværende holdning er ukendt.
Vi anbefaler, som til et hvert andet rejsemål, at tjekke udenrigsministeriets anbefalinger til rejse i Myanmar. Læs mere på www.um.dk
I 1998 ændrede styret landets officielle navn fra Burma til Myanmar.
Bedste rejsetidspunkt
Myanmar har tropisk monsunklima, og der er derfor varmt hele året. Den køligste og behageligste tid at besøge Myanmar er fra midt i oktober frem til slutningen af februar. Regntiden er fra maj til først i oktober, hvor det kan være vanskeligt at bevæge sig omkring i de fjernereliggende egne med ringe infrastruktur. Går turen derimod til Yangon, Bagan, Mandalay og Inle Lake er regntiden ingen hindring, men medbring paraply og regntøj. Lige efter regntiden i oktober/november ligger rismarkerne som store grønne tæpper foldet ud over det centrale Myanmar, og floderne bugner af liv.
Penge
Myanmar er et forholdsvist billigt land at rejse i.
Det er næsten ikke muligt at benytte sig af kreditkort i Myanmar. Kreditkort modtages kun på ganske få af de internationale hoteller samt enkelte restauranter. Rejsechecks er ligeledes svære at benytte, og tager typisk lang tid at få ombyttet i bankerne. Derfor er det en god idé at medbringe kontanter i US dollars, der kan veksles til myanmarske kyat de fleste steder.
Visumforhold
OBS! Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.
Medlemmer af den danske regering, deres familiemedlemmer og højerestående embedsmænd, der beskæftiger sig med Myanmar (Burma) kan ikke få visum til landet. Man kan kun få indrejse til Myanmar via luftvejen.
Turistvisum er gyldigt i tre måneder. Kontakt Myanmars ambassade i London eller Berlin for flere oplysninger. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Transport
Det er let at komme rundt i Myanmar, men det kan være vanskeligt at finde de rigtige transportmidler, især hvis man skal undgå MTT, det statslige turistbureau. Fortvivl ikke - der er stor hjælp at hente på de private gæstehuse og hoteller.
Bus
Private selskaber som Sky Lines, Bagan Express og Arrow kører med udmærkede busser til lave priser. Bus er den billigste transportform og betydelig hurtigere end togene. Busbilletter kan betales med kyat. Minibusser er også en mulighed, hvis man skal køre kortere strækninger.
Tog
Togforbindelserne er billigere end fly, men dyrere og langsommere end ekspresbusserne. En anden grund til at vælge bus frem for tog er, at togbilletter normalt skal købes gennem MTT, det statslige turistbureau.
Fly
Har man et stramt program, kan flyrejser være en måde at spare en dag eller to på. Myanmar Airways er det nationale luftfartselskab, som håndterer langt de fleste indenrigsruter. Her findes også Yangon Airways og Air Mandalay. Flybilletter betales i US dollars og er væsentligt billigere i lavsæsonen fra maj til udgangen af september frem for højsæsonen fra oktober til udgangen af april.
Båd
Der er bådforbindelser på Myanmars større floder. Mest kendt er den fantastiske tur fra Yangon til Mandalay, hvor især strækningen fra Bagan er populær. Det er dog et statsligt selskab, der håndterer bådene, og ofte ligger de i dok til reparationer. Bådene er forholdsvis billige, og har man tiden, er det en vidunderlig rejseform.
Bil
Er man flere, som rejser sammen, kan det være en god måde at komme rundt på at leje en bil med chauffør. Dette er især en god løsning, hvis man vil udforske den sydlige del af Myanmar, hvor den offentlige trafik er mere begrænset. Private hoteller og gæstehuse kan ofte hjælpe med at finde den rigtige bil og chauffør.
View Burma - Det Glemte Paradis in a larger map






